EJNAR NIELSEN - Livstegn

Kunstneren Ejnar Nielsen (1872-1956) er den danske billedkunstner omkring år 1900, der forholder sig allermest direkte og hudløst til tabuiserede og eksistentielle emner som sygdom, fattigdom, handikap, ensomhed, liv og død. Særligt hans kunstværker fra årene i den midtjyske landsby Gjern, hvortil han rejste fra København som ung kunstner i 1894, kredser om disse emner. Her malede han kirkegårde, dødssyge tuberkuloseramte unge, begravelsesscener i smukke landskaber, kister og helvede. Hans monumentale malerier befolkes ofte af individer, der kun sjældent finder vej ind i kunsten: blinde personer, fattige, syge og mennesker, der må leve deres liv i udkanten af samfundet.

Ejnar Nielsen har fået tilnavnet dødemaleren, og hans ungdomsværk er blevet kaldt hans ’sygejournal fra Gjern’. Men under den umiddelbart trøstesløse overflade spirer håb, lys og liv. Kunstnerens interesse for blomster og planter vokser frem selv i de mest nedstemte motiver, og i hans portrætter synes lyset at strømme ud fra personernes indre som en iboende livskraft. Hans kunst står som et moderne memento mori, en påmindelse om, at vi skal huske at leve, sanse, elske og være, mens vi er her.

I forbindelse med udstillingen har de to museer indgået partnerskab med Dansk Blindesamfund og Dansk Handicap Forbund.

Udstillingen laves i samarbejde med Vejen Kunstmuseum.