Gå til indhold

Den Hirschsprungske Samlings strategi 2026-2030

Som hovedmuseum for 1800-tallets danske kunst, guldalderen og det moderne gennembrud, indeholder Den Hirschsprungske Samling nøglen til at forstå mange af de store udviklingstræk, der præger Danmark – dengang og i dag. Museets samling viser Danmark under enorm forandring – i landskaber, landbrug og på havet – men også i samfundet mellem køn, klasser og generationer.

Den Hirschsprungske Samling har de senere år oplevet et støt stigende besøgstal og vækst af besøg fra skoleklasser. I løbet af de kommende år sætter museet i endnu højere grad fokus på gæstens oplevelse.

I 2027 præsenterer vi en ny samlingspræsentation, hvor vi åbner døren på vid gab til museet.

Vi sætter yderligere fokus på forskning ved blandt andet at digitalisere og tilgængeliggøre museets samling og arkiver for alle.

Vi styrker arbejdet med miljømæssige bæredygtighedsprincipper i forhold til bygningsdrift og udstillingsproduktion.
Læs mere