Gå til indhold

Fotobestilling

Vi stiller gerne reproduktioner af vores værker til rådighed for private, offentlige institutioner og erhvervslivet. Vi har stillet en række af samlingens hovedværker til fri afbenyttelse i høj opløsning. Se værkerne

Ønsker du større opløsninger af værkerne, end dem vi har stillet til rådighed, eller gengivelser af andre værker, kontakt da museet, som gerne sender de ønskede filer. Har vi undtagelsesvis ikke en optagelse af et ønsket værk, eller har du helt særlige ønsker til optagelse af detaljer eller lignende, kan aftale om nyoptagelse træffes. 

Ønsker du at bestille et fotografi af et af vores værker, bedes sende en mail til museet med følgende oplysninger: det ønskede værk/værker og formålet (arten af udgivelsen, oplagets størrelse, forsideillustration eller til gengivelse inde i publikationen). Send mailen til: booking@hirschsprung.dk. 

Du kan på forhånd orientere dig om priserne ved at kigge i listen nedenfor. Her finder du ligeledes reproduktionsbetingelser.

Vi tilstræber at have ekspederet din ordre inden for to uger, men ved nyoptagelser må påberegnes længere ekspeditionstid.

For de fleste af de kunstnere, der er repræsenteret i Den Hirschsprungske Samling, gælder, at kunstnerens ophavsret er udløbet, hvilket sker 70 år efter en kunstners død. Der er dog enkelte undtagelser, og vi opfordrer til, at man afklarer med VISDA, om kunstneren eller arvingerne stadig har ophavsret til værket. Kontaktoplysningerne finder du her: www.visda.dk. 

Priser for fotobestilling

Alle priser er eksklusiv moms

Administrationsgebyr

Hver samlet ordre tillægges et bestillingsgebyr.
Danske bestillinger 75 kr.
Udenlandske bestillinger 125 kr.
For reklamebureauer er den vejledende pris 3000 kr.

Priserne er for digitale farveoptagelser leveret via Wetransfer.com eller anden fildelingstjeneste.

Ved nyoptagelse tillægges et optagelsesgebyr på 1000,00 kr. pr. optagelse.

Pris for privat- og studiebrug = 150,00 kr.

Priser for trykte medier og e-bøger
Kunstfaglig/ikke-kommerciel brug


Oplag /
Placering 1-2000 ˃ 5000 ˃ 10.000 ˃ 15.000
Indeni 550,- 700,- 900,- 1.500,-
Forside 850,- 950,- 1.100,- 1.500,-
Bagside 700,- 850,- 1.000,- 1.500,-

Kommercielt brug


Oplag /
Placering 1-2000 ˃ 5000 ˃ 10.000 ˃ 50.000 ˃ 100.000
Indeni 850,- 950,- 1.000,- 1.500,- 1.700,-
Forside 1.100,- 1.300,- 1.400,- 1.800,- 2.200,-
Bagside 950,- 1.150,- 1.250,- 1.650,- 2.050,-

Ved større oplag kontakt museet
For rent elektroniske udgivelser anslås oplagstallet.

Reproduktionsbetingelser


1.
Billedfilerne tilhører Den Hirschsprungske Samling, og museet har den fulde copyright til materialet.

2. Fotomaterialet må kun anvendes til det aftalte formål og på betingelse af, at motivet ikke beskæres, foldes eller overtrykkes, med mindre andet er aftalt. Overholdes ovenstående ikke betales en bod på minimum DKK 20.000 kr. ved enhver overtrædelse/krænkelse.

3. Materialet må ikke uden skriftlig tilladelse fra Den Hirschsprungske Samling videregives, kopieres eller anvendes til andet formål.

4. Elektronisk lagring af materialet er kun tilladt i den periode elektronisk håndtering i forbindelse med produktionen er nødvendig, d.v.s. alle digitale gengivelser af museets værker skal slettes umiddelbart efter brug.

5. Kunstnerens navn, værkets titel og datering, fotografens navn, samt at værket tilhører Den Hirschsprungske Samling skal tydeligt angives i publikationen. Foto: © Den Hirschsprungske Samling.

6. Et eksemplar af den publikation, hvori motivet forekommer skal ved udgivelsen uopfordret og vederlagsfrit sendes til Den Hirschsprungske Samling.

7. Den Hirschsprungske Samling forbeholder sig retten til at kræve et prøvetryk af reproduktionen forud for udgivelsen. Den Hirschsprungske Samling kan tilbagekalde reproduktionstilladelsen, såfremt kvaliteten er under den standard, Den Hirschsprungske Samling har fastsat.

8. I forbindelse med fotobestilling sendes en faktura baseret på prislisten for fotosalg. Tilladelse til reproduktionen træder først i kraft, når det aftalte gebyr er betalt. Så snart betalingen er registreret af museet, afsendes illustrationerne.

9. For elektroniske publikationer gælder det, at fotomaterialet maksimalt må vises i størrelsen 320x240 pixels. Løbetiden på online publikationer er 2 år, hvorefter ny tilladelse skal indhentes.

10. Ved genoptryk af alle former for reproduktioner skal fornyet tilladelse indhentes.