Gå til indhold

Sødme og giftighed

Museet erhverver sjældent værk af Nicoline Tuxen.
Nicoline Tuxen: Opstilling med blomster og fluesvamp i en vindueskarm. Den Hirschsprungske Samling
Nicoline Tuxen: Opstilling med blomster og fluesvamp i en vindueskarm. Den Hirschsprungske Samling
Nicoline Tuxen (1847-1931) var en af pionergenerationens malere. Værket Opstilling med blomster og fluesvamp i en vindueskarm var et af hovedværkerne på museets udstilling Kvindernes moderne gennembrud i 2024. Værket var i privateje, men er nu blevet erhvervet af Den Hirschsprungske Samling.

Med lige dele sødme og giftighed kan motivet udlægges på flere måder. Malerisk er billedet yderst virtuost, som det er komponeret med hastige strøg og en meget fin gengivelse af lyset på den viltre buket. 
 
Nicoline Tuxen kæmpede vedvarende for at få en tidssvarende kunstnerisk uddannelse, og hun fik succes med projektet. Hun var bl.a. en af de første danske kvinder, der søgte privat kunstuddannelse i Paris. Der findes dog ikke mange værker af Tuxen på danske museer. Et enkelt finder man i Anchers Hus i Skagen - og nu på Den Hirschsprungske Samling.

Opstilling med blomster og fluesvamp i en vindueskarm er erhvervet med generøs støtte fra Ny Carlsbergfondet.