Nøgen mand tegner
Den Hirschsprungske Samling har erhvervet kunstværk af Jørgen Roed, der netop er blevet konserveret.
Jørgen Roed: 'Modelgruppe med siddende mand med tavle og stående dreng', 1833. Den Hirschsprungske Samling.
”Hvad laver du? Hvad skal det forestille?” … Mange kunstnere har lagt øre til nysgerrige spørgsmål gennem tiden. Måske er de blevet forstyrret mere end én gang for meget af insisterende tilskuere.
Men i den pragtfulde tegning af Jørgen Roed (1808-1888) er gækken for alvor slået løs. Det er nemlig modellerne i atelieret, der nu leger kunstner og tilskuer. Eller måske er det bare kunstneren selv, der har taget tøjet af? I kunstens verden er vi måske alle lige – og lige meget mennesker – uden den sociale rang, som tøjet angiver. Relationen mellem de to mænd er samtidig ganske intim, som om de måske kender hinanden. Det er en bemærkelsesværdig scene.
Den store sølvmedalje
På tegningen, nederst til venstre, er der med blæk skrevet: ”Tilkjendt den store Sølvmedaille d. 21. Marts 1833”. Det er nemlig en konkurrence-tegning, og Jørgen Roed har indleveret den ved Kunstakademiet i København, hvor han på dette tidspunkt har studeret i mere end 10 år. Han startede også tidligt – som 14-årig lige efter konfirmationen! Med denne præmie er Roed faktisk udlært, 25 år gammel.
Og motivet er overraskende nok ikke unikt. Flere kunstnere fik nemlig sølvmedalje for at tegne de samme to modeller. Men hvem bestemte så opstillingen med den spøjse fortælling? Det må nærmere undersøgelser afgøre i fremtiden, men mon ikke en af de faste undervisere havde æren?
Men i den pragtfulde tegning af Jørgen Roed (1808-1888) er gækken for alvor slået løs. Det er nemlig modellerne i atelieret, der nu leger kunstner og tilskuer. Eller måske er det bare kunstneren selv, der har taget tøjet af? I kunstens verden er vi måske alle lige – og lige meget mennesker – uden den sociale rang, som tøjet angiver. Relationen mellem de to mænd er samtidig ganske intim, som om de måske kender hinanden. Det er en bemærkelsesværdig scene.
Den store sølvmedalje
På tegningen, nederst til venstre, er der med blæk skrevet: ”Tilkjendt den store Sølvmedaille d. 21. Marts 1833”. Det er nemlig en konkurrence-tegning, og Jørgen Roed har indleveret den ved Kunstakademiet i København, hvor han på dette tidspunkt har studeret i mere end 10 år. Han startede også tidligt – som 14-årig lige efter konfirmationen! Med denne præmie er Roed faktisk udlært, 25 år gammel.
Og motivet er overraskende nok ikke unikt. Flere kunstnere fik nemlig sølvmedalje for at tegne de samme to modeller. Men hvem bestemte så opstillingen med den spøjse fortælling? Det må nærmere undersøgelser afgøre i fremtiden, men mon ikke en af de faste undervisere havde æren?
Tegningen af Jørgen Roed før konservering.
Efter konservering. Tegningen af Jørgen Roed fremstår flot.
Under konserveringen af Roeds tegning. Karen Esser er konservator, M.sc. med speciale i kunst på papir.
Den Hirschsprungske Samling erhvervede den mesterlige tegning – se blot de udsøgte virkninger af lys og skygge – i efteråret 2020. Lige herefter blev den sendt til konservering på Statens Museum for Kunst, hvor papirkonservator Karen Esser har konserveret efter alle (kunstens) regler. Det har blandt andet betydet rensning af en masse snavs samt reparation af flænger i papirets kant. Endelig er tegningen blevet forsynet med en støttekonstruktion på bagsiden. Papirets charmerende men også noget skæve format har gjort det svært at sætte det sikkert fast på karton. Derfor denne usynlige hjælp.
Da Jørgen Roed var ung elev på kunstakademiet var menneskekroppen og dens anatomi måske det vigtigste emne i undervisningen. Få år senere, allerede i 1840erne, er landskabet blevet det foretrukne motiv blandt køberne. Men op gennem hele 1800-tallet har folk af ringe kår i korte eller lange perioder kunnet tjene til dagen og vejen som model ved Kunstakademiet. De skulle kunne stå stille og være tilpas interessante at se på, og nøgenstudier gav i øvrigt dobbelt løn.
Da Jørgen Roed var ung elev på kunstakademiet var menneskekroppen og dens anatomi måske det vigtigste emne i undervisningen. Få år senere, allerede i 1840erne, er landskabet blevet det foretrukne motiv blandt køberne. Men op gennem hele 1800-tallet har folk af ringe kår i korte eller lange perioder kunnet tjene til dagen og vejen som model ved Kunstakademiet. De skulle kunne stå stille og være tilpas interessante at se på, og nøgenstudier gav i øvrigt dobbelt løn.
Igennem hele 1800-tallet lærte de studerende på Kunstakademiet at tegne efter model. Wilhelm Bendz var elev samtidig med Jørgen Roed. Han har gengivet undervisningen i 1826. Wilhelm Bendz: ”Modelskolen på Akademiet”, ca. 1826. Den Hirschsprungske Samling.
Men at være nøgenmodel krævede en smuk krop og var i øvrigt ikke velanset som erhverv. En mandlig model beklager sig derfor også i 1822 over at være blevet drillet.
Hvem modellerne var, som Roed og hans medstuderende tegnede, ved vi ikke i dag. Som så mange andre danskere fra perioden, der ikke ”var” noget, har de for længst mistet deres stemme.
Tilbage står tegningen nu – flot og næsten ny at se på – som et vidne om en meget anderledes type kunst og kunstneruddannelse end i dag. Den fastholder samtidig mindet om to danske mænd, der ellers for længst ville være glemt.
Kunstværket er endelig en spøg, vi stadig kan smile ad: For hvem ser på hvem, og hvem er kunstner, og hvem er motiv? Gode kunstværker kan få os til at samle mange tråde og tænke over mange ting, som den store tegning af Jørgen Roed. Dermed forbinder de os – for et øjeblik– med fortiden og med fortidens mennesker.
Hvem modellerne var, som Roed og hans medstuderende tegnede, ved vi ikke i dag. Som så mange andre danskere fra perioden, der ikke ”var” noget, har de for længst mistet deres stemme.
Tilbage står tegningen nu – flot og næsten ny at se på – som et vidne om en meget anderledes type kunst og kunstneruddannelse end i dag. Den fastholder samtidig mindet om to danske mænd, der ellers for længst ville være glemt.
Kunstværket er endelig en spøg, vi stadig kan smile ad: For hvem ser på hvem, og hvem er kunstner, og hvem er motiv? Gode kunstværker kan få os til at samle mange tråde og tænke over mange ting, som den store tegning af Jørgen Roed. Dermed forbinder de os – for et øjeblik– med fortiden og med fortidens mennesker.