Carl Bloch - Danmarks største kunstner i 1800-tallet

Den Hirschsprungske Samling er blevet et lille stykke kulturarv rigere med Carl Blochs værk En ung sømand fra 1874, som museet har erhvervet med støtte fra Ny Carlsberg Fondet. Lige så beskedent billedet er i omfang, så meget desto større er dets kvaliteter. Spurgte man sig for i 1800-tallet ville Bloch blive udpeget som Danmarks største kunstner.

Carl Bloch (1834-1890) var en af de mest succesfulde kunstnere i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Hans store maleri Prometheus’ befrielse blev udstillet på Charlottenborg i 1864 og blev opfattet som en kommentar til nederlaget til Preussen tidligere på året. Voksne mænd græd af rørelse foran billedet og køen på tusinder gik fra Charlottenborg og langt ud på Kongens Nytorv.

Fra dette øjeblik var Carl Bloch en superstjerne i Danmark. Han fik store bestillinger, blev professor på Kunstakademiet og blev udnævnt til etatsråd, en af de fineste anerkendelser, en ikke-adelig kunne opnå.

Og maleriet af Prometheus? Det er i dag gået tabt, muligvis forsvundet i Grækenland under Den græske borgerkrig (1946-1949). Men det er en anden historie.

Carl Bloch var vigtig ved etableringen af Heinrich (1836-1908) og Pauline (1845-1912) Hirschsprungs private kunstsamling. Samlingen resulterede som bekendt i et offentligt museum, der både glæder og overrasker publikum den dag i dag. Blochs store, og i datiden dyre maleri, Fiskerfamilier, som venter deres mænds hjemkomst ved et frembrydende uvejr. Jyllands vestkyst fra 1858 var det første store kunstværk, som Hirschsprung-familien købte. Det gav blod på tanden og blev det egentlige startskud til deres mange indkøb, da det blev erhvervet i 1869. Flere malerier af Bloch fulgte til. Som Danmarks mest ansete billedkunstner havde han stor betydning ikke blot for Hirschsprungs, men for flere jødiske familier, der støttede danske kunstnere og samlede på kunst. 

Den Hirschsprungske Samling er i dag et museum, der som en åben billedbog viser dansk kunsts historie gennem 1800-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Carl Bloch har en naturlig plads i denne fortælling, men kunstneren har i mange år været nedvurderet. Siden berømmelsen toppede i 1880’erne, er han blevet gradvist glemt. Det skyldes ændringer i synet på kvalitet og på kunstens udvikling. På mange måder er en kunstner som P.S. Krøyer, der findes rigt repræsenteret på den Hirschsprungske Samling, et eksempel på den ændrede smag. Krøyers stil, den såkaldte naturalisme, ”vandt” i længden over Blochs meget præcise og meget gennemarbejdede billeder.

Det lille maleri fra 1874 er på sin vis typisk for Carl Bloch. Det viser nemlig et billede fra nutiden, en sømand med smøg, kikkert og sydvest. Men billedet er samtidig diskret indhyllet i kunsthistorien. Det fint, fint malede motiv er meget præcist. En af årsagerne til den smukke overflade forklares af, at det ikke er malet på lærred. I stedet er brugt en kobberplade. Dermed undgik Bloch, at lærredets ujævne struktur blev en del af billedets udtryk.

Carl Bloch elskede at lade sig inspirere af kunsthistorien, ikke mindst hollandske malerier fra 1600-tallet og kunstnerne fra byen Leiden (syd for Amsterdam) kendt som ”Leiden finjschilders”. I dag kan man tage på Statens Museum for Kunst og møde en kunstner som Gerrit Dou (1613-1675), der malede præcist ligesom Carl Bloch. Eller måske snarere omvendt.

En ung sømand har taget mange timer at lave: Små bitte pensler er blevet brugt og masser af tålmodighed er ødslet på billedet. Lag af farver har skullet tørre over dage og uger inden nye kunne lægges på. Resultatet er et virtuost kunstværk.

Som et situationsbillede rangerer det blandt Blochs bedste: Det giver os en stærk oplevelse af nærværet af en ung, nonchalant og selvbevidst mand. Billedet er yderst sanseligt med masser af detaljer at gå opdagelse i. For ikke at tale om den ganske åbenlyse erotik, som billedet også udstråler.

En ung sømand er et kabinetsbillede akkurat i Hirschsprung-familiens ånd. Det er et feinschmecker- kunstværk beregnet til stille meditation i intime rammer. Præcis sådan som Den Hirschsprungske Samling endnu formidler den danske kunst.

Hirschsprung-familien var i en årrække underboer til familien Melchior, da begge boede på Højbro Plads. Andre jødiske familier med interesse i datidens kultur som bl.a. Henriques og Trier var naboer og genboer. Moritz G. Melchior (1816-1884), der altså var overbo, bestilte i 1866 et af Carl Blochs hovedværker, Fra et romersk osteria, der i dag kan ses på Statens Museum for Kunst. Som den mest fremtrædende jødiske erhvervsmand i Danmark har han sammen med sin kone Dorothea – selv en stor netværker og et socialt midtpunkt af rang – også inspireret andre. Det er indlysende, at de tyve år yngre Hirschsprungs følte kaldet til at samle – og til at samle på Carl Bloch, ikke mindst.

Et stort kommende forskningsprojekt på Den Hirschsprungske Samling sætter i 2022-2023 direkte fokus på de danske, svenske og nordiske familier med jødisk baggrund, der samlede og støttede kunst og kunstnere. Indledende undersøgelser har allerede afdækket meget tætte bånd af gensidig udveksling og inspiration mellem familier og kunstnere. Herunder er Carl Bloch et vigtigt ankerpunkt.

En ung sømand fra 1874 var længe i jødisk samler-eje: Det blev erhvervet af Martin Henriques allerede i 1874 og senere gik det videre til en ”Vexelerer L. Levy”, som dog endnu er uidentificeret. Med Henriques’ ejerskab er der dermed en direkte forbindelse til Hirschsprung-familien: Heinrich Hirschsprungs bror, kunstsamleren Bernhard (1834-1909), samt dennes hustru Emma (1843-1910), boede i mange år i samme bygning som Henriques. For museet, der er ved at forske i sin jødiske identitet, er denne samlerhistorie en spændende fortælling og endnu en årsag til den fine erhvervelse.