Kunst og tobak
Heinrich og Pauline Hirschsprung. Mæcenernes historie
I 1902 overdrog Pauline og Heinrich Hirschsprung deres store samling af dansk kunst fra 1800-tallet til den danske stat. Det nybyggede museum slog dørene op for publikum i 1911. Men hvem var Pauline og Heinrich Hirschsprung?
Tobaksfabrikanten
Heinrich Hirschsprungs familie var af tysk-jødisk oprindelse. Faderen, Abraham Marcus Hirschsprung, der kom fra Friedberg ved Frankfurt, etablerede i 1826 en tobaksforretning i gavlen af Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København. Det var dog først, da sønnerne Bernhard (1834-1909) og Heinrich Hirschsprung (1836-1908) i 1859 overtog firmaet, at forretningen med cigarproduktion som speciale udviklede sig til en moderne, driftig virksomhed med egen fabrik i Tordenskjoldsgade – helt i tråd med det "Wirtschaftswunder", der i 1870-80'erne forvandlede København til en moderne storby.
Giftermålet
I 1864 giftede Heinrich Hirschsprung sig med Pauline Jacobson (1845-1912), der kom fra en velhavende og stærkt troende jødisk familie. Pauline var forældreløs, og hendes værge ville ikke give samtykke til giftermålet. Heinrich var handlende og var derfor ikke et passende parti for Pauline, som ifølge værgen kom fra et mere kultiveret miljø. Da krigen brød ud i 1864 måtte værgen, som var militærlæge, drage til fronten og det unge par så deres snit til at gifte sig i hans fravær. De nygifte bosatte sig på hjørnet af Højbro Plads, hvor deres fem børn kom til verden. Der var fire sønner, Robert Daniel (1865-1889), Oscar Heinrich (1867-1945), Ivar Lykke (1868-1894) og Einar Aage (1869-1909) samt en datter, Ellen Frederikke (1870-1948). Senere flyttede familien til en større lejlighed i Bredgade.
Samlingen
Ligesom børneflokken voksede familien Hirschsprungs kunstsamling. Det første køb skete i 1866 og fra da af gik det kun én vej. Efterhånden fik familien også venner blandt kunstnere og kulturpersonligheder, og deres hjem udviklede sig til et samlingspunkt for kunst og musik.
Det fremgår af Hirschsprungs notesbog, at han i 1872 for alvor begyndte at samle kunst også fra tidligere årtier med værker af guldaldermalere som C.W. Eckersberg og J.Th. Lundbye. Men ellers afspejlede samlingen i høj grad Hirschsprungs egen tid med bl.a. P.S. Krøyer , Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Ejnar Nielsen og fynbomalerne.
Det fremgår af Hirschsprungs notesbog, at han i 1872 for alvor begyndte at samle kunst også fra tidligere årtier med værker af guldaldermalere som C.W. Eckersberg og J.Th. Lundbye. Men ellers afspejlede samlingen i høj grad Hirschsprungs egen tid med bl.a. P.S. Krøyer , Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Ejnar Nielsen og fynbomalerne.
Familien Hirschsprungs portræt blev til, netop som Krøyer var vendt hjem fra flere års ophold i udlandet. Fra venstre ser man sønnerne Ivar, Aage, familiefaderen Heinrich med sønnen Oscar, der kigger med i skitsebogen til maleriets portrætter, den ældste Robert med avisen og længst til højre fru Pauline med datteren Ellen, der som den eneste fanger vores blik. Det var Pauline, der efter Heinrichs død skænkede familieportrættet til museet. Det var et privat billede, som ikke var tænkt til offentligheden, og først langt senere blev maleriet flyttet fra direktørkontoret til udstillingssalene. Det var typisk for Hirschsprung, at han støttede kunstnerne og i særdeleshed Krøyer med bestillinger, og han havde næse for at opsøge kunsten allerede i kunstnerens atelier.
Du kan læse om, hvordan den private samling blev forvandlet til et offentligt museum
Du kan læse om, hvordan den private samling blev forvandlet til et offentligt museum
Hjemme hos familien Hirschsprung
Forfatteren Svend Leopold, der kom som gæst hos familien Hirschsprung, beretter malerisk i bogen Erindringer. Fra min første forfattertid, 1928, om livet i Bredgade, hvor Hirschsprung gæstfrit inviterede kunstnere og andre kulturpersonligheder ind:
"Det Hirschsprungske Hjem var vist det skønneste i København. Alle de Malerier, der nu hænger ude i Hirschsprungs Musæum, hang dengang rundt om i de høje Værelser med de smukke Stuklofter, fra Loft til Gulv, og naar de elektriske Kroner var tændt om Aftenen, og Huset var fyldt med Gæster, var der noget ualmindeligt, ligefrem festligt straalende over dette rige Hjem, der ikke lignede noget andet ..."