Hirschsprung LATE 28. august kl. 17.30-17.45 og 19-19.15
Oplev vokalgruppen Ilinx optræde med musikalske værker i museets sale.
%20(2).jpeg)
Foto: Phie Beckett Stenbæk
Kraftfulde, blide, skurrende, skrigende. Stemmerne hos Ilinx kan være det hele, når de skaber betagende lyduniverser i samklang. Det er middelalderlig kormusik, der møder dekonstrueret r’n’b og kontemporær klassisk hos vokalgruppen, der udforsker stemmens potentiale som historiefortæller såvel som primært kompositorisk materiale.
På få år er Ilinx blevet et markant navn på Danmarks eksperimenterende musikscene.
Trioen har medvirket i og komponeret til adskillige performances, udgivelser og multidisciplinære kunstprojekter. Senest med deres korværk ÅBNE HUSE baseret på tekster fra Asta Olivia Nordenhofs Djævlebogen. De har spillet på alt fra Louisiana Litterature og Copenhagen Opera Festival til VEGA og har arbejdet med Reumert- og Leonie Sonning-vindende komponist Matias Vestergård på værket KRISER, baseret på Ursula Andkjær Olsens tekster.
Gruppen optræder inde i udstillingen to gange kl. 17.30-17.45 og igen 19-19.15. I pausen serveres muslingeformede madeleinekager fra House of Cascabel og ”syngende” vand med brus til de første 100 gæster.
Bemærk denne aften kan du kl. 18 også komme med på omvisning i udstillingen En dag på stranden. dansk kunst i vandkanten 1830-1910.
Arrangementet er gratis, når entrébilletten er betalt.

Om Ilinx
ilinx består af de tre komponister og sangere Anna Maehl, Laura Marie Madsen og Amanda Appel. Ved at forene deres forskelligartede baggrund og interesser som spænder fra klassisk musik til folk, r&b og eksperimenterende elektronisk skaber ilinx musik, der er lige så futuristisk som den er traditionel. På scenen skabes et intimt rum med en nærmest spirituel kvalitet, når de fletter det traditionelle koncertformat sammen med fællessang og performance.
Siden deres debutalbum memory fra 2020 har de udgivet en dobbelt-single indspillet live i Marmorkirken af lydkunstner Jacob Kirkegaard, og er nu i gang med deres andet album.