Gå til indhold

Vildmarken. Jazz-og-poesi-koncert

Med forfatter og digter Anne Green Munk, visual artist Julie Bjørnskov og jazz-trioen Human Being Human 

4. december kl. 19-21.

Vildmarken er en digtsamling, der er skrevet af Anne Green Munk, og som udkommer samme dag i bogform. Den er blandt andet inspireret af værkerne på udstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen og af forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier. Titlen trækker tråde til nobelprisvinderen T.S. Elliots langdigt Ødemarken uden dog at være en imitation. Digtene handler om vildmarken som et landskab, der er et tidsmæssigt sindbillede på vores behov for en anden relation til naturen. Vildmarken er både paradisisk og dystopisk, fordi det er det landskab, der per definition ikke kan manipuleres til menneskelige formål, for eksempel fordi der er for varmt eller for koldt. Vildmarken er det landskab som kom før menneskene, og som i større eller mindre grad vil komme igen. Digtene undersøger desuden planters skjulte kolonihistorier, forbindelser til forestillinger om køn og menneskets indre natur og den værens-glemsel, som den aktuelle klimakrise er udtryk for. 
 
Den prisvindende animator og visual artist Julie Bjørnskov har lavet billeder med inspiration fra digtene og fra værkerne i udstillingen Plantefeber, som hun live-dj’er til oplæsningen og musikken. Musikken er komponeret og fremført af den internationalt anerkendte jazz-trio Human Being Human. 
 
Anne Green Munk har tidligere udgivet brev-og-digtsamlingen Hvor End Havet Skyller Dig Op (2024) med den ghanesiske digter Gabriel Awuah Mainoo, og hun har blandt andet fremført til sine digte til jazz sammen med Peter Laugesen, Aarhus Jazz Orchestra, Human Being Human og Søren Møller. 
 
Der vil være mulighed for at få signeret og købe digtsamlingen Vildmarken til reduceret pris. Billetprisen inkluderer adgang til museets samling og udstillinger. 
Anne Green Munk opfører digte i selskab med jazz-trioen Human Being Human. Foto Julie Bjørnskov.
Anne Green Munk opfører digte i selskab med jazz-trioen Human Being Human. Foto Julie Bjørnskov.



Animator og visual artist Julie Bjørnskov.
Animator og visual artist Julie Bjørnskov.
Praktisk: 
Kl. 19.00-21.00. Dørene åbner kl. 18.40. 
Pris: 175 kr. / 100 kr. m. årskort / 75 kr. for studerende og unge under 26 år. Find dine billetter her