Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864
Omvisning 28. juli kl. 14

Foto: Jacob Ljørring
Soldater. kunsten og danskerne i krig 1848-1864 er en udstilling om kunsten og billedet af folkets kriger, der opstod med krigene i 1800-tallet. Den danske soldat fik for første gang en hovedrolle i tidens kultur. Hjemmefronten fulgte nøje krigens handlinger gennem billedreportager. Landsoldater, frivillige studenter og matroser blev til helte i store bataljemalerier. Men kunsten tacklede også problemer og konflikter. Familier skulle afgive deres sønner til krigene og efterfølgende rumme de hjemvendte veteraner.
Praktiske informationer
Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.
Ankom gerne i god tid, og henvend dig i skranken.
Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.