Hirschsprung LATE. Forskerkvarter. Orkidé-delirium og ananasmani
27. november kl. 17
J. L. Jensen, Orkideer og blå blomster i urtepotter, 1845, ARoS.
I dag er orkidéer en af de allermest udbredte stueplanter, og man kan købe dem i de fleste supermarkeder. I 1800-tallet var orkidéen meget eksklusiv, og der bredte sig en egentlig orkidémani, hvor såkaldte plantejægere tog på farefulde rejser til Sydamerika og Asien for at transportere sjældne orkidéer hjem til Europa.
Ananassen var indtil op i 1900-tallet omgærdet af en helt særlig status. Christopher Columbus stødte som den første europæer på ananas på øen Guadeloupe i 1493. I Europa blev den efterfølgende dyrket i særlige opvarmede ananasdrivhuse, derfor var den meget dyr og blev særligt forbundet med kongehus og adel.
Med udgangspunkt i J.L. Jensens maleri Orkideer og blå blomster i urtepotter, 1845, og O.D. Ottesens maleri Frugter og planter, 1872, fortæller forsker Pernille Leth-Espensen om to af de mest prestigefyldte planter 1800-tallet: orkidéer og ananas.
Værkerne indgår i udstillingen Plantefeber. Verden i vindueskarmen.

Pernille Leth-Espensen er en del af forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier, der er finansieret af Veluxfonden.
Praktiske informationer
Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere. Ankom gerne i god tid, og henvend dig i skranken.