Gå til indhold

En rejse i kvindernes moderne gennembrud

Foredrag den 22. oktober kl. 19-21.

Kom med til en aften i kvindernes tegn, når vi ser på det moderne gennembrud gennem kunstværker skabt af kvinder. 
 
Forsker og kurator på udstillingen Kvindernes moderne gennembrud. Dansk kunst 1880-1910, Lene Bøgh Rønberg, tager dig med på en rejse gennem Kvindernes moderne gennembrud og fortæller om en række hidtil ukendte værker produceret af periodens kvindelige kunstnere.  
 
Hør om hvordan en række af det sene 1800-tals motivkategorier får nye dimensioner, når de bliver fortolket af kvinders pensel. Vi ser skildringer af moderne kvinder, der betragter os med direkte, udfordrende blikke, blomster som man både kan stikke og brænde sig på og eksempler på de nye familiekonstellationer, som voksede frem omkring de mange nye kunstnere, der ofte valgte ægteskabet fra.

I foredraget sættes kvindernes indsats og bidrag i perspektiv af tidens forestillinger og forventninger til deres køn og det mulighedsrum, som udvidede sig betragteligt netop i gennembrudsårtierne og skabte nye rammer for at kvinder kunne bidrage afgørende til vores danske kunsthistorie. 
Johanne Krebs, Portræt af Juliane Theodora Clod-Hansen, udateret. Privateje, Foto: Ole Akhøj
Johanne Krebs, Portræt af Juliane Theodora Clod-Hansen, udateret. Privateje, Foto: Ole Akhøj
Praktisk 
KL. 19-21. Dørene åbner kl. 18.30 
Pris: 175 kr. / 100 kr. m. årskort og for studerende. Inkl. vin/vand. Find dine billetter her