Stor Johan Rohde-samling doneret til museet

Johan Rohde var et af Danmarks multitalenter, der fordomsfrit og ubekymret kastede sig over opgaver af meget forskellig karakter. Hvad enten det drejede sig om maleri, grafik, Georg Jensen-sølv eller møbeldesign var kvaliteten altid i top. Hertil spillede han en afgørende rolle i det danske kunstliv fra 1880’erne og frem mod det nye århundrede. Her markerede han sig som medstifter af de to kunstnerdrevne initiativer, Kunstnernes frie Studieskoler i 1882 og Den frie Udstilling i 1891. Initiativer, der fungerede som respektive modsvar til Kunstakademiets traditioner og udstillingsstedet Charlottenborgs censurerede udstillinger.

Skitsebøger – impulsiv og struktureret

Johan Rohde kom ikke sovende til sine mesterværker. Det er de 34 skitsebøger, som er blevet doneret til samlingen, et tydeligt bevis på. Skitsebøgerne vidner om et tålmodigt kunstnertemperament, der side for side tegnede den samme fiskerbåd, den samme and, den samme gade. Gennem gentagelsen kunne han opnå en større forståelse for et motivs mange facetter.
 
Skitsebøgerne vidner dog også om en anden og mere impulsiv side af Rohdes personlighed, for de mange tegninger er udført side om side med husholdningsregnskaber, rejsetider og huskelister. Ja, sågar en hastigt nedskreven hilsen til hustruen Asa med adressen på en potentiel rengøringshjælp har fundet plads i et af hæfterne.

Det er også meget karakteristisk, at Rohde ikke kronologisk har brugt sine skitsebøger fra start til slut og først taget en ny i brug, når de gamle var opbrugt. Han har derimod tegnet lidt hér og lidt dér, vendt papiret på snart den ene led og snart på den anden led. Mange sider er blanke, så måske et gennemarbejdet motiv fra Venedig, så atter blanke sider måske ilagt en presset blomst, så nogle sider med talrige udkast til ’JR’-sølvstempler og så måske til slut en lang række studier af almuemøbler. Rohdes skitsebøger illustrerer således en både impulsiv og struktureret tilgang til kunsten. Men slutresultatet, hvad enten det drejede sig om maleri eller design, var altid nøje gennemtænkt.   

Stor samling af fotografier

Livet igennem samlede Rohde på fotografiske gengivelser af fortidens kunst, arkitektur og kunsthåndværk. Som en del af donationen har vi modtaget Rohdes store fotosamling på ca. 1600 fotografiske gengivelser. Fotografierne dækker så forskellige emner som ’Rembrandt’, ’sofaer’, ’spansk arkitektur’, ’antikke mønter’, ’Ravennamosaikker’ og ’Christiansborg slot’. Der er således eksempler fra antikken, renæssancen og barokken, men også Rohdes samtid er repræsenteret, blandt andet af den franske symbolist Gustave Moreau. Fotografierne var i Rohdes samtid meget kostbare, og det store antal vidner om en kunstner, der var særdeles optaget af, hvad der foregik ikke bare i kunstens, men også i kulturens verden. Efter hans død blev samlingen kategoriseret og samlet i mapper af hans søn, forfatteren H.P. Rohde. 

Fra skitse til færdigt værk

Blandt de nyerhvervede tegninger findes en række ansigtsstudier af Rohdes malerkolleger Ludvig Find, Gad Fr. Clement og Carl Frydensberg. Rohde brugte disse skitser i arbejdet med værket Tre portrætter fra 1892, som museet erhvervede i 1970. Mens det færdige maleri kan fremstå lidt pudsigt og stift, er de tegnede skitser langt mere levende og spontane i deres udtryk. Sammenligningen viser dermed, at selvom det jo som oftest er malerierne, der gør en kunstner berømt, var Rohde ligeledes en særdeles kompetent tegner.

Dette opleves også i en række tegninger, som Rohde skabte som forlæg til litografier. Blandt andet tegningen En mand betragter en buste, som Rohde i 1894 udførte som litografi. De to værker viser, hvordan han forstod både det tegnede og det trykte medies muligheder og begrænsninger. For motivet virker lige stærkt i begge udtryksformer.