Thorvaldsens Kristus
En demokratisk, performativ og sensuel multiple
Billedhuggeren Bertel Thorvaldsens (1770-1844) Kristus-statue er et hovedværk i europæisk kunsthistorie og sandsynligvis det mest kopierede danske kunstværk nogensinde – i skarp konkurrence med Den Lille Havfrue. Kristus dukker den dag i dag op i nye kopier over hele den vestlige verden, og statuen må karakteriseres som et af de mest indflydelsesrige danske kunstværker nogensinde.
Forskningsprojektet Thorvaldsens Kristus - en demokratisk, performativ og sensuel multiple vil undersøge kunstværket og dets kontekst i detaljer med det formål at karakterisere billedhuggerens tænkning og praksis ud fra ét værk. Der vil blive anlagt tre hovedsynsvinkler på statuen:
• En politisk: Statuen vil blive læst som et udtryk for tidens demokratibevægelse ud fra Thorvaldsens egalitaristiske grundindstilling.
• En kunstteoretisk: Statuen vil også blive læst som et billede en “romantisk” kunst, der først og fremmest vil være beskuerinddragende, performativ og appellere til indbildningskraften.
• En religiøst-sensuel: Arbejdet vil tage udgangspunkt i Thorvaldsens udogmatiske forhold til kristendommen, og værket blive vil læst som et billede på en lige så åndelig som kødelig, hvis ikke ligefrem sexet, kærlighedsreligion.
Som dokumentation for statuens enorme popularitet vil projektet også rumme en kortlægning af Kristus-klonerne på verdensplan. Dvs. en registrant af de offentligt tilgængelige kopier, der findes i kirker, på kirkegårde og andre steder.
Forskningsprojektet finder sted 2020-21. Det er finansieret af Novo Nordisk Fondens Project Grants for Art History Research 2020 og varetages af kunsthistoriker og domicileret forsker Ernst Jonas Bencard.
Hvis du kender en knap så kendt Kristus-kopi i det offentlige rum, modtages oplysning og gerne også foto med kyshånd på ernben@hirschsprung.dk.