Symbolisterne

Symbolismen er fællesbetegnelsen for en kulturstrømning som vinder frem i Europa i slutningen af det 19. århundrede. En række af tidens danske hovedværker er at finde i Den Hirschsprungske Samling. Kunstnere som Johan Rohde, Ejnar Nielsen, Vilhelm Hammershøi og kunstnerparret Agnes og Harald Slott-Møller dyrkede symbolismen, som kan ses en reaktion på moderniteten og industrisamfundets hastige fremgang.

Symbolisternes sanselige, poetiske formsprog og allegoriske billedfremstillinger blev i samtiden ofte opfattet som dunkle og til tider helt uforståelige. Som eksempel kan Harald Slott-Møllers Foråret (1896) fremhæves, hvor den unge pige netop fremstår som en allegori på foråret. Hun bærer en række forårstegn: gule primula i håret, violer og anemoner på kjolen, mens hun samtidig er en ung pige, som er i en udviklingsproces, på tærsklen fra barn til voksen. Både forgrunden og baggrunden er ligeledes spækket med livstegn: Gæslingerne på pilebuskene, fuglene og markarbejderne der pløjer markerne. En allegori er derfor en sammenstilling af forskellige symboler, der tilsammen skaber en fortælling. 

I 1891 blev udstillingsstedet Den frie Udstilling stiftet af en række danske kunstnere. De mest fremtrædende skikkelser var Johan Rohde, Joakim Skovgaard, J.F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi, Agnes og Harald Slott-Møller, Christian Mourier-Petersen og Malthe Engelsted. Formålet var at skabe et alternativ til den censurerede forårsudstilling på Charlottenborg. Ligesom forbilledet, den franske Salon des Refusés (De afvistes salon), var Den frie Udstilling et oprør imod censuren på henholdsvis Salon des Refusés og Charlottenborgudstillingen, der ifølge udbryderne repræsenterede et konservativt syn på kunst.

Forfatter Johannes Jørgensen stiftede i 1890’erne tidsskriftet Taarnet, som blev samlingssted for symbolisterne og deres bannerførere. Kunsthistoriker Emil Hannover, kunstnerne Svend Hammershøi, Mogens Ballin, Ludvig Find og Albert Gottschalk bidrog sammen med digtere som Sophus Claussen og Sophus Michäelis. I Taarnet lød det blandt andet, […] at skønhed og stemning skulle herske over linier og farver. 

Skønhedsdyrkelsen resulterede i en udbredt interesse for design og kunsthåndværk, og i Den Hirschsprungske Samling kan man se flere eksempler på, hvordan det sene 1800-tals danske kunstneres arbejde på tværs af medier bidrog til at udvide kunstbegrebet. I samlingen kan man se eksempler på træsnit, slået emaljeemblemer, snedkerarbejde og sølvarbejder.

Taarnet orienterede sig i stort omfang mod den litterære franske symbolisme og digtere som Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud og Stéphanie Mallarmé. Også billedkunstnerne vendte blikket mod Frankrig. Den frie Udstilling præsenterede i 1893 som eksempel 50 værker af Paul Gauguin og 29 værker af Vincent van Gogh. 

Mulighederne for at rejse ud og se Europa var i slutningen af 1800-tallet blevet flere. Slott-Møller-parret drog for eksempel på en kombineret bryllups- og studierejse til Italien, hvor de studerede ung-renæssancens religiøse motiver. Kunstnere som Giotto (1267-1337), Cimabue (1240-1302) og Fra Angelico (1387-1455) blev deres kunstneriske forbilleder. Denne interesse delte de med de engelske Præ-Rafaelitter, ligesom de også lod sig inspirere af den engelske Arts- and Crafts Movement (ca. 1880-1910). Med kunstkritikeren John Ruskin og kunstneren William Morris i front, var bevægelsen blandt andet en reaktion imod den stigende industrialisering i England. Arts- and craft-kunstnerne vægtede det gode håndværk ud fra en ideologi om, at den brede befolkning skulle have adgang til smukke ting. Kunsten skulle integreres i livet.

Den Hirschsprungske Samlings sene del byder med symbolisterne på en tur ind i fantasien, sanseligheden og det gådefulde. Læg også mærke til andre symbolistiske kunstnere i Den Hirschsprungske Samling; blandt andre L.A. Ring, Mogens Ballin og Ludvig Find.