Rejsemotiver

Lige fra første halvdel af 1800-tallet var det velset, at kunstnere foretog en længere studierejse uden for Danmarks grænser. Turen gik sydpå over Tyskland, hvor mange gjorde stop i München, imens rejsens hovedmål, særligt i den første halvdel af århundredet, var den evige stad, Rom. Her var det ikke kun årtusinders kulturlevn og byens antikke ruiner, der tiltrak malerne. Også det sprudlende italienske folkeliv kom til at fylde i kunstnernes malerier, oliestudier og tegninger fra deres ophold. Sidst i 1800-tallet skiftede de danske kunstneres rejsemål til kunstens nye metropol, Paris, hvor det pulserende by- og kulturliv tiltrak de rejselystne kunstnere.

Mange guldalderkunstnere rundede deres uddannelse fra Kunstakademiet i København af med en længere studierejse. Mange af eleverne fulgte i akademiprofessor C.W. Eckersbergs fodspor og drog til Rom eller til kysten omkring Napoli, og studierejserne kunne strække sig i årevis. Rejserne foretog de over hav med skib eller over land i hestevogn eller til fods. Først senere i århundredet gjorde banen og damplokomotivet det muligt at rejse gennem Europa i en hastighed, man ikke tidligere havde oplevet. For nogle af de københavnske kunstnere blev den jyske halvø også et rejsemål, og en maler som Martinus Rørbye var en af de første kunstnere, der rejste langs Vestkysten og til Skagen allerede i 1830’erne.

I de sidste årtier af 1800-tallet var Kunstakademiet i København stadig præget af guldalderkunstens metoder. Ude i Europa havde kunstens centrum skiftet fra Rom til Paris, og det pulserende kulturliv og de nye strømninger i metropolen trak i de unge danske kunstnere. De rejste til Paris for at studere hos bl.a. den franske maler Léon Bonnat, hvor de udforskede et nyt billedsprog og en friere penselføring. Italien var stadig et yndet rejsemål, og et kunstnerfællesskab samlede sig i 1880’erne i byen Sora og bjergbyen Civita d’Antino.