Fynbomalerne 

Den Hirschsprungske Samling ejer i dag flere værker af centrale skikkelser inden for gruppen af Fynbomalere. I samlingen findes tegninger og malerier af kunstnerne Johannes Larsen, Fritz og Anna Syberg, Peter Hansen, Harald Holm, Karl Schou og Poul S. Christiansen, der alle regnes som en del af kunstnerkolonien på Fyn.

Fynbomalerne er navnet på en gruppe malere, der sidst i 1880’erne og frem til ca. 1920, gav Fyn en fremtrædende plads i dansk malerkunst. Det var en koloni af kunstnere, der kendte hinanden og nød hinandens venskab, og i nogle tilfælde var de også i familie eller gift med hinanden. 

Næsten alle Fynbomalerne var født, bosat og arbejdede på Fyn. På øen havde de især to samlingspunkter: For det første i Faaborg, hvor fabrikant Mads Rasmussen finansierede Faaborg Museum og de fynske malere, hvis kunst kom til at hænge der. For det andet i Kerteminde, hvor Johannes og Alhed Larsen samt Fritz og Anna Syberg slog sig ned med deres familier. 

Mange kunstnere var løbende tilknyttet kunstnerkolonien. Fælles for dem var, at de dyrkede friluftsstudiet og tilegnede sig impressionismens grundidé om at fastholde det umiddelbare naturindtryk med fokus på øjeblikkets lys, vejr og lufttoner. Derudover var de fælles om at hente deres motiver i de nære omgivelser: hverdagslivet, familien i hjemmet, landboerne og naturen. 

Størstedelen af Fynbomalerne var elever af Kristian Zahrtmann på Kunstnernes frie Studieskoler i København. Det var her flere af dem mødtes for første gang og lagde grobunden for hvad, der senere skulle udvikle sig til livslange venskaber og en kunstnerkoloni på Fyn. 

Kunstnernes Frie Studieskole opstod i 1882 som et alternativ til den klassiske kunstuddannelse på Kunstakademiet. I 1885 begyndte Zahrtmann som underviser på skolen, og han blev hurtigt så populær, at skolen i daglig tale blev kaldt for ”Zahrtmanns skole”. På skolen lærte de unge malere at eksperimentere med stærke farver og skarpe farvesammenstød, ligesom der blev lagt stor vægt på, at de udviklede deres egen personlige malestil. Blandt Zahrtmanns første elever var Fynbomalerne Johannes Larsen, Peter Hansen og Fritz Syberg.

Fynbomalernes skitseagtige penselføring, kraftige forenkling og stærke farvebrug vakte ofte mishag hos kritikerne i de unge år. Det var dog især deres jævne motivvalg – grisestier, ”ligegyldige naturindtryk” og billeder fra privatlivssfæren – der gav anledning til kritik og nogle gevaldige avisfejder. Af kritikerne blev de fynske malere omtalt under det nedsættende tilnavn "Bondemalerne", men kunstnerne selv tog prædikatet til sig som en hædersbetegnelse.

I 1907 opstod en heftig debat i Politiken, der senere blev kendt under navnet "Bondemalerstriden". Debatten blev anført af de symbolistiske malere Gudmund Hentze samt ægteparret Agnes og Harald Slott-Møller som repræsentanter for en mere intellektuelt præget hovedstadskultur og kunsthistorikeren Karl Madsen og fynbomaleren Peter Hansen som forsvarer for de fynske malere fra provinsen. Bondemalerstriden faldt ud til “Bondemalernes” fordel. Striden gav kunstnergruppen en stærk position på samtidens danske kunstscene, mens Hentze og de kunstnere, han talte for, fik en mere distanceret plads i det officielle kunstliv efter striden. 

Naturen var et af Fynbomalernes hovedmotiver, som de fandt anledning til at male både inden- og udendørs. Johannes Larsen var meget optaget af fugle og anvendte dem ofte som motiv. Med tusch, vandfarve eller oliemaling skabte han nøgterne og anatomiske korrekte studier af fuglelivet omkring Kerteminde. Med samme nøjagtighed beskæftigede Anna Syberg sig med hjemmets planter. I tiden efter brylluppet med Fritz Syberg malede hun primært akvareller af minutiøse blomsterarrangementer i parrets hjem. Kompositionerne var forskellige, men fælles for motiverne var valget af de beskedne stueplanter. Ofte tegnede hun først sine motiver op med blyant, hvorefter hun malede dem med vandfarve for til sidst at afslutte med en optegnelse i sort tusch.