Efterlysning af af kvindelige kunstnere
Vi efterlyser værker af kvindelige kunstnere fra Det moderne gennembrud.
Den Hirschsprungske Samling er i færd med at forberede en udstilling om kvindelige kunstnere fra perioden under Det moderne gennembrud, ca. 1870-1910. En meget stor del af kvindernes værker befinder sig i privateje, og museet vil derfor gerne i kontakt med så mange private ejere som muligt. Såvel malerier som tegninger udført af kunstnerne har interesse. Det samme har fotos, breve eller andre kilder.
Det er særligt følgende fire kunstnere, museet efterspørger værker af:
Anna (Sophie) Petersen (1845-1910)
Augusta Dohlmann (1847-1914)
Johanne Krebs (1848-1924)
Sophie Holten (1858-1930)
Levede af deres kunst
De fire kunstnere var som mange af deres kolleger af samme køn professionelle og efterspurgte. De havde modtaget undervisning på private malerskoler i Europa, oftest i Paris, idet der endnu ikke var professionelle uddannelsesmuligheder for kvinder i Danmark. De malede, rejste, udstillede internationalt og herhjemme, modtog priser og legater og de var i det hele taget synlige på kunstmarkedet, hvor de fleste solgte så godt, at de levede af deres kunst. De indgik i tidens kunstnernetværk, og de hørte til kategorien af moderne emanciperede kvinder, der var aktive dér, hvor det moderne gennembruds spørgsmål blev debatteret, ikke mindst de kønspolitiske. Johanne Krebs gik forrest i kampen for kvinders adgang til Kunstakademiet i København i 1888 og Augusta Dohlmann skrev med et sigende suk fra Paris i 1891, ”Der er sandt – Peintre har intet Hunkjøn”.
Flere vigtige værker
Trods kunstnernes anerkendelse i deres levetid er de i dag overvejende glemt. Kun få værker er tilgået museer, men tre af kunstnerne er i dag repræsenteret på Den Hirschsprungske Samling med malerier, som vidner om, at der må eksistere mange flere vigtige værker fra deres hænder.
Har du et eller flere malerier eller tegninger af en af de fire kunstnere, må du meget gerne kontakte kurator og projektforsker Lene Bøgh Rønberg:
lenron@hirschsprung.dk eller telefon 3544 0945.
Skulle du være i besiddelse af værker udført af andre kvindelige kunstnere fra perioden, hører vi også rigtig gerne fra dig.