Spring til indhold
Marie Krøyer: 'Kvinde ved væven', 1890'erne, Den Hirschsprungske Samling
Marie Krøyer: 'Kvinde ved væven', 1890'erne, Den Hirschsprungske Samling

Marie Krøyers kvinde ved væven

Forskerkvarter 10. januar kl. 14

Fornylig fik kunstneren Marie Krøyer en prominent plads i samlingen, da museet erhvervede maleriet En kvinde ved væven malet i 1890’erne. Som mange andre af tidens kunstnere gentog hun sit motiv, og der findes derfor i dag to versioner af maleriet. Den anden version ejes af Skagens Kunstmuseer og indgår lige nu i vores aktuelle udstilling om Marie Krøyer.

Til dette Forskerkvarter stiller museumsinspektør Camilla Klitgaard Laursen de to malerier op ved siden af hinanden og dykker ned i Marie Krøyers motiv. Vi ved ikke meget om værkets tilblivelse. Så tænk med, når vi diskuterer de to maleriers forskelle og ligheder. Hvilket maleri kom først? Hvorfor gentog hun det? Og hvad var hun inspireret af?

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kl. 14 kan du møde museets direktør, inspektører eller kunstfaglige personale, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere. Kræver ikke tilmelding.