Menu
Anna Syberg: 'Forårsblomster. Krokus, hyacinter og tulipaner', 1898. Den Hirschsprungske Samling

Anna Sybergs blomster

Forskerkvarter 8. maj kl. 14

Anna Syberg (1870-1914) var en del af kunstnerkolonien Fynbomalerne, der dyrkede den frie natur omkring Kerteminde på Fyn. Med sin avancerede akvarelteknik og koloristiske sans forstod hun som få andre at give liv til blomster. Hun fokuserede ofte på de mere ydmyge planter, som kompositorisk fik lov at brede sig over hele billedfladen. I dette forskerkvarter ser kuratorassistent Anna Stensgaard Nielsen nærmere på tre af Anna Sybergs akvareller af blomster og fortæller mere om hendes kunstneriske virke.

Om Forskerkvarter

Museets samlinger og arkiver i kælderen bugner af historier, der sjældent kommer frem i lyset. Hver første onsdag i måneden kan du møde museets direktør eller inspektører, når de fortæller om nogle af de usete, gemte og glemte historier i museets forskning og samling. Oplev alt fra skitser til kunstnerbreve og fotografier, som på grund af de skrøbelige materialer normalt er gemt væk i museets magasiner.

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Tilmelding ikke nødvendig.