P.S. Krøyer

Historien om en kunstner og hans mæcen

P.S. Krøyer spiller en særlig rolle i museets samling og historie. Den Hirschsprungske Samlings stifter, tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung, og hans familie kendte Krøyer, allerede fra han var en helt ung kunstner. Det formede sig til et livslangt venskab, og museet rummer derfor i dag den største samling af Krøyers værker uden for Skagen, spændende fra malerier, tegninger og skitsebøger til kunstnerens personlige ejendele og breve.

Man kan næsten høre kopperne klirre og æggeskallen knække i Krøyers stemningsfulde maleri fra 1893, hvor Marie og P.S. Krøyer ser interesseret hen over frokostbordet mod deres gæst, forfatteren Otto Benzon.

Kunstneren og mæcenen

Allerede i 1874, to år efter P.S. Krøyers debut på tidens dominerende udstillingssted, Charlottenborg, erhvervede Heinrich Hirschsprung sine første værker af den 23-årige kunstner: fire akvarelportrætter af fiskere fra Hornbæk malet året forinden. Kendskabet til den talentfulde unge kunstner skyldtes sandsynligvis akademiprofessoren Frederik Vermehren, som siden 1860’erne var kommet i familien Hirschsprungs hjem, og som underviste Krøyer på Kunstakademiet. Krøyer blev hurtigt en del af den gruppe af kunstnere, forfattere og musikere, som samledes i Hirschsprungfamiliens hjem på Højbro Plads og i deres sommerbolig uden for byen.

Portrættet af Hornbækfiskere er en ud af fire akvareller, som Krøyer malede i 1873. Akvarellerne var de første værker af Krøyer, som Heinrich Hirschsprung købte af kunstneren.

I 1877 modtog Krøyer Kunstakademiets toårige rejselegat. Hirschsprung så en stor værdi i, at det unge talent opsøgte ny viden og inspiration i udlandet, hvor det kunstneriske miljø var mere eksperimenterende end i hjemlandet. Så med Hirschsprungs supplerende økonomiske hjælp formåede Krøyer at rejse hele fire år frem til 1881. Rejsen gik til Frankrig, Spanien og Italien, og hans ophold under de sydeuropæiske himmelstrøg kan følges i brevudvekslingen mellem Krøyer og Pauline og Heinrich Hirschsprung, som i dag også befinder sig i museets arkiver. Venskabet mellem kunstneren og mæcenerne varede i mere end 30 år frem til Heinrich Hirschsprungs og Krøyers død i henholdsvis 1908 og 1909.

Krøyers maleri 'Italienske Landsbyhattemagere' fra 1880 blev hyldet på Parisersalonen, men forargede i København. Den beskidte hattemager med sveddråben fra næsen og hans magre sønner forargede det danske kunstpublikum.

I september 1880 sendte Krøyer et brev til Pauline Hirschsprung med en lille vignet af maleriet skitseret i brevet. Værkets krasse realisme brød Pauline sig ikke om, men familien erhvervede alligevel værket til samlingen i 1901.

Fra Paris til Skagen

Krøyers studietid i Paris, hvor han var i lære hos den franske maler Léon Bonnat i to år, fik stor betydning for hans kunst. Skildringen af hverdagens hårde slid dyrkede han blandt andet i værket Hattemagerne fra 1880, som vandt den prestigefyldte udstillingsmedalje på salonen i Paris. Efter hjemkomsten til Danmark rejste Krøyer i 1882 til Skagen, hvortil kunstnerkollegaer fra ind- og udland var valfartet siden 1870’erne og havde skabt en kunstnerkoloni. Det blev starten på en livslang tilknytning til Skagen, hvor han boede i perioder, blandt andet med sin hustru, kunstneren Marie Krøyer, som han blev gift med i 1889. Den Hirschsprungske Samling ejer nogle af Krøyers absolutte hovedværker fra hans ophold i Skagen.

Marie og P.S. Krøyer går langs Skagen Strand i den blå time i Krøyers maleri fra 1899. Lyset fra månen spiller i vandet, imens parret ser ud over det tyste hav.