Menu

Intro til Den Hirschsprungske Samling

Omvisning 14. oktober kl. 14

Få et unikt indblik i hele 1800-tallets danske kunst samlet på ét museum. Den Hirschsprungske Samling er skabt af tobaksfabrikanten og kunstsamleren Heinrich Hirschsprung og hans kone Pauline. Museet åbnede dørene i 1911 og viser dansk kunst fra det 19. og starten af det 20. århundrede - fra den danske guldalder til Skagensmalerne og symbolisterne.

I denne omvisning kommer du gennem museets samling af mere end 100 års dansk kunst, udstillet i husets intime og hjemlige rammer. Hør om Hirschsprung familien, museets særlige historie og få et blik ind i tiden og kunsten op gennem det 19. århundrede.

Praktiske informationer

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Ankom i god tid, da der er et begrænset antal pladser på omvisningen.
Tilmelding ikke nødvendig.