Menu
P.S. Krøyer: 'Italienske landsbyhattemagere. Sora', 1880

Da maleriet blev moderne

Omvisning 24. februar kl. 14

På denne omvisning rejser vi tilbage til det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet, hvor nye samfundsformer afspejler sig i tidens billedkunst. Nu er det slut med billeder af Amagerbønder i folkedragter, nationale helte, dansende italienere og idylliske landskaber. Guldalderens forskønnende motiver afløses af virkelighedsnære billeder af samfundets mest udsatte grupper, der følger Georg Brandes’ krav om "at sætte problemer under debat“. I omvisningen ser vi nærmere på periodens maleri, der viser anderledes motiver malet på helt nye måder. Vi kommer også til at tale om nogle af de banebrydende idéer og nye opfindelser, der prægede kunstnernes liv og værk.

Praktiske informationer

Pris: Normal entrébillet til museet. Gratis for årskortholdere.

Ankom gerne i god tid og tilmeld dig i skranken.
Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.