Spring til indhold
Anna Ancher: 'Pige, der syr', før 1902. Den Hirschsprungske Samling
Anna Ancher: 'Pige, der syr', før 1902. Den Hirschsprungske Samling

UDSOLGT. Strikkecafé – Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi

3. november kl. 17-19

Fat strikkepindene og tag til strikkecafé på museet, hvor denne søndag står i kunstnerne Anna Ancher og Vilhelm Hammershøis tegn. Strikdesigner og forfatter til strikkebogen Hammershøi på pinde, Ditte Larsen, vil stå for eftermiddagens workshop. Hertil vil museets kuratorassistent Sarah Pihl Petersen give en introduktion til kunstnerne, deres farver og motivvalg.

Efter introduktionen vil Ditte Larsen med udgangspunkt i malerier af Vilhelm Hammershøi og Anna Ancher fortælle om sin fascination af farver og fremvise eksempler på, hvordan kunstnernes eksperimenter med lys og skygge, stemning og formsprog inspirerer til hendes strikdesign. Her blandes farverne i smukke nuancer, ofte med flere tråde, for at opnå den samme tekstur og dybde i farverne som på lærrederne.

Deltagerne i workshoppen vil få mulighed for at smugkigge på designs, der endnu ikke er publiceret. Det vil også være muligt at prøve modellerne og få gode råd om farvevalg. Deltagerne kan naturligvis strikke løs på det, de er i gang med under hele arrangementet. Ditte Larsen vil også udlevere en opskrift på en af detaljerne fra sin bog Hammershøi på pinde. Hvis du vil afprøve denne teknik og eventuelt få strikkehjælp hertil, så medbring pinde nr. 3 samt garn, der passer dertil.

Det vil være muligt at opleve Anchers og Hammershøis værker helt tæt på, da flere af deres malerier indgår i samlingen og kan ses i museets sale. Ditte Larsens bog vil kunne købes på dagen.

Ditte Larsens bog 'Hammershøi på pinde' udkom i 2017.
Ditte Larsens bog 'Hammershøi på pinde' udkom i 2017.
Vilhelm Hammershøi: 'Sovekammer', 1890. Den Hirschsprungske Samling
Vilhelm Hammershøi: 'Sovekammer', 1890. Den Hirschsprungske Samling

Om Ditte Larsen

Ditte Larsen har gennem de sidste 40 år været en markant del af den danske strikkeverden. Hun står bag butikken Sommerfuglen på Vandkunsten. I 2017 udkom Hammershøi på pinde, som indeholder 18 designs, der alle er inspireret af i Vilhelm Hammershøis malerier og broderen, Svend Hammershøis, keramik. Ditte Larsen arbejder på nuværende tidspunkt på en ny bog med strikdesign inspireret af Anna Ancher.

Praktiske informationer

Tidspunkt: Søndag d. 3. november kl. 17-19.

Pris: 95 kr. / 50 kr. m. årskort.

Prisen inkluderer kaffe eller te.

Billetten giver adgang til museets samlinger og udstillinger.
Begrænset antal pladser.

Medbring pinde nr. 3 samt garn hertil, hvis du vil prøve kræfter med Ditte Larsens strikteknik.

Køb din billet her