Spring til indhold
Anna Ancher: 'Pigen i køkkenet', 1883 og 1886. Den Hirschsprungske Samling
Anna Ancher: 'Pigen i køkkenet', 1883 og 1886. Den Hirschsprungske Samling

Hirschsprung LATE

En aften i stilhedens tegn 28. marts

Torsdag den 28 marts inviterer vi på Hirscsprung LATE i roen og stilhedens tegn. Oplev museet i fælles stilhed med rådgiver, foredragsholder og underviser i Silent Co-creation Bastian Overgaard og tag med museumsinspektør Rikke Zinck Jensen på en spændende særomvisning om kunstværker med såkaldte stille motiver.

Silent Walk kl. 18-19. UDSOLGT

Få en unik museumsoplevelse, når Bastian Overgaard helt ekstraordinært gæster museet. De seneste to år har han undervist virksomheder og organisationer i Silent Co-creation, der handler om at skabe et balanceret forhold mellem tanke og tale. Silent Co-creation hentyder specifikt til samskabelsen af stilhed i en gruppe med det formål at skabe et effektivt rum for videndeling, innovation og intelligente møder.

Denne aften overføres tankerne fra Silent Co-creation til kunstens verden, når Bastian Overgaard giver en særlig guided tur i stilhed på museet. Her kan du opleve total opmærksomhed i nærvær og fællesskab, når I sammen går rundt i museets intime, historiske rammer.

Efter en kort introduktion til Silent Co-creation, guides gruppen rundt på museet i kollektiv stilhed. Undervejs anvender Bastian Overgaard blandt andet kroppen til at fokusere gruppens opmærksomhed hen på interessante kunstværker og spændende detaljer. Turen afsluttes med en kort afrunding med mulighed for snak og deling af indsigter.

Pris for Silent Walk inkl. entré til museet: 95 kr. / 50 kr. med årskort.
Der er et begrænset antal pladser på turen. UDSOLGT.
Køb din billet her.

På denne måneds Hirschsprung LATE kan du komme med på en helt særlig guided tur  i stilhed på museet sammen med Bastian Overgaard. Overgaard har de seneste to år undervist virksomheder og organisationer i Silent Co-creation, der handler om at skabe et balanceret forhold mellem tanke og tale.
På denne måneds Hirschsprung LATE kan du komme med på en helt særlig guided tur i stilhed på museet sammen med Bastian Overgaard. Overgaard har de seneste to år undervist virksomheder og organisationer i Silent Co-creation, der handler om at skabe et balanceret forhold mellem tanke og tale.

Shh.. Stille motiver. Særomvisning kl. 19-19.45

I aftenens særomvisning stiller vi skarpt på kunstværker med såkaldte stille motiver uden traditionel fortælling, hvor roen og stilheden hersker. I omvisningen vil museumsinspektør Rikke Zinck Jensen fortælle om kunstnernes øgede interesse for de indadvendte, sanselige og psykologiske motiver i slutningen af 1800-tallet. Sammen træder vi ind i Vilhelm Hammershøis tomme stuer med rygvendte kvinder og lister os ind foran Michael Anchers og Viggo Johansens sovende børn og voksne. Vi skal også se nærmere på den blinde som motiv hos Ejnar Nielsen og Anna Ancher og tale om de stille billeders aktualitet i vores hektiske, moderne liv.

Omvisningen er gratis med årskort eller en almindelig entrébillet til museet. Kom gerne i god tid og henvend dig i skranken. Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.

På særomvisningen skal vi blandt andet se nærmere på billeder af blinde og sovende mennesker og tale om, hvorfor kunstnerne blev så optagede af netop disse motiver. Michael Ancher: 'Blinde Kristian som barnepige', 1885. Den Hirschsprungske Samling
På særomvisningen skal vi blandt andet se nærmere på billeder af blinde og sovende mennesker og tale om, hvorfor kunstnerne blev så optagede af netop disse motiver. Michael Ancher: 'Blinde Kristian som barnepige', 1885. Den Hirschsprungske Samling

Hirschsprung LATE

Hirschsprung LATE er et nyt initiativ på museet. Den sidste torsdag i hver måned udvider vi museets åbningstid og inviterer indenfor til en aften i kunstens og kulturens tegn. I løbet af foråret og sommeren byder vi blandt andet på Silent walk med rådgiver, foredragsholder og underviser i Silent co-creation Bastian Overgaard, digtoplæsning ved David A. Jensen fra Copenhagen Storytellers, dialogisk omvisning ved Sognepræst Michael Aaskov Hemmingsen og museumsinspektør Anna Scram Vejlby samt særlige introer til vores aktuelle udstillinger.

Praktisk information

Hirschsprung LATE
Torsdag den 28. marts 2019.
Museet holder denne dag åbent fra kl 11-20.

Silent Walk kl. 18-19
Antal deltagere: Max 15 personer.
Pris for Silent Walk inkl. entré til museet: 95 kr. / 50 kr. med årskort.
Køb din billet her.

Særomvisning kl. 19-19.45
Omvisningen er gratis med årskort eller en almindelig entrébillet til museet.
Kom gerne i god tid og henvend dig i skranken.
Der er et begrænset antal pladser på omvisningen.