Spring til indhold
L.A. Ring: Forår. 1895. Den Hirschsprungske Samling
L.A. Ring: Forår. 1895. Den Hirschsprungske Samling

L.A. Ring - Det glasklare hjerte

Foredrag 7. oktober kl. 17-19

Kom med til dette spændende foredrag, hvor forfatter, dr. Phil. Henrik Wivel fortæller om en af dansk malerkunsts mest fascinerende skikkelser.

På baggrund af mange års forskning og sin nye biografi om kunstneren fortæller Henrik Wivel i dette foredrag om den kanoniserede maler L. A. Ring (1854-1933), der i dag vækker international interesse både i Norden, Europa og USA. Som sand avantgardekunstner brød han med maleriets gængse konventioner og skabte et nyt og gådefuldt billedsprog, samtidig med at han bibeholdt et fast greb om virkeligheden. I foredraget vil Henrik Wivel give et nuanceret og levende billede af den danske maler og dykke ned i nogle af hans kernemotiver - så som vejen, døden og kærligheden.

Efter foredraget byder museet på et glas vin. Det vil også være muligt at købe et eksemplar af Henrik Wivels nye bog L.A. Ring – Det glasklare hjerte.

L. A. Ring er rigt repræsenteret på Den Hirschsprungske Samling. Museets stifter, kunstsamleren og tobaksfabrikanten Heinrich Hirschsprung, købte sine første værker af kunstneren i 1889. Ved museets åbning i 1911 bestod samlingen af syv malerier, og siden er der kommet seks mere til. I løbet af aftenen har du mulighed for at opleve udvalg af L.A. Rings malerier, der er udstillet på museet.

Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.
Dr.phil. Henrik Wivel er kritiker, forfatter og tidligere kulturredaktør ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Kristeligt Dagblad. Han er blevet tildelt Selma Lagerlöfs Medalj, Dansk Svensk Kulturpris og Georg Brandes prisen samt Dansk Forfatterforenings Faglitterære pris.

Praktiske informationer

Tid
Onsdag den 7. oktober kl. 17-19

Dørene åbner kl. 16.45. Foredraget finder sted uden for museets almindelige åbningstid. Besøg venligst vores garderobe, inden foredraget begynder.

Pris for foredrag inkl. vin
95 kr. / 50 kr. for årskortholdere

Billetter købes via. Billetto her

Begrænset antal pladser.