Menu
J.L. Lund: 'Offerscene fra odinsk tid', 1831. Den Hirschsprungske Samling

Den anden guldalder

Folkeuniversitetet 4., 11., 18. og 25. november kl. 10.15-12

I anledning af efterårets store særudstilling Den anden guldalder. Johan Ludvig Lund over alle grænser har vi i samarbejde med Folkeuniversitetet lavet en forelæsningsrække om guldaldermaleren J.L. Lund og hans tid.

Om forelæsningsrækken

Glemmebogen rummer mange kunstnere, og J.L. Lund er en af dem. Men han fortjener bedre, for Lund spillede en vigtig rolle i det europæiske og danske kunstliv i første halvdel af 1800-tallet. Over fire mandage vil du kunne blive klogere på kunstneren, hans elever og omgangskreds, der blandt andet bestod af kunstnerne Bertel Thorvaldsen og den tyske romantiker Caspar David Friedrich.

Forelæsningerne holdes på Den Hirschsprungske Samling, hvor forelæsningerne varetages af museumsinspektør, ph.d. Anna Schram Vejlby fra Den Hirschsprungske Samling, mag.art. Kira Kofoed fra Thorvaldsens Museum, direktør, ph.d. Gertrud Oelsner fra Den Hirschsprungske Samling og ekstern lektor, ph.d. Karen Klitgaard Povlsen fra Aarhus Universitet.

Forelæsningsrækkens temaer

  1. J.L. Lund - en glemt guldalderkunstner. Om kunstneren og udstillingen på Den Hirschsprungske Samling (ASV)

  2. Bertel Thorvaldsen som formidler af internationale kontakter for guldalderens kunstnere (KK)

  3. De romantiske landskabsmalere omkring J.L. Lund (GO)

  4. J. L. Lund som kunstner i Friederike Bruns salon og forfatterskab (KKP)

Praktisk information

Tidspunkter
Mandag d. 4. november kl. 10.15-12
Mandag d. 11. november kl. 10.15-12
Mandag d. 18. november kl. 10.15-12
Mandag d. 25. november kl. 10.15-12

Pris 695 kr.
Købes via Folkeunviversitets hjemmeside

Tilmeld dig holdet her

Prisen inkluderer entré til museet

Forelæsningerne finder sted på museet udenfor den normale åbningstid