Spring til indhold
Vilhelm Hammershøi: 'Sovekammer', 1890. Den Hirschsprungske Samling
Vilhelm Hammershøi: 'Sovekammer', 1890. Den Hirschsprungske Samling

Hammershøi. En kunstner i tiden

Folkeuniversitetet 30. september, 7. og 21. oktober kl. 10.15-12

Henover tre mandage i efteråret kan du komme tæt på kunstneren Vilhelm Hammershøi i vores forelæsningsrække om kunstneren lavet i samarbejde med Folkeuniversitetet, København. Forelæsningerne finder sted på museet og varetages af museets direktør, ph.d. Gertrud Oelsner, og kunstformidler, cand.phil. Annette Rosenvold Hvidt, fra Statens Museum for Kunst.

Om forelæsningsrækken

Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er en af de mest betydelige danske kunstnere, og han er især kendt for sine interiørbilleder, der balancerer mellem drømme og realisme. Hans stil er særegen med en enkel farveholdning og med en stor grad af åbenhed i billederne, der ofte indeholder slørede partier og uafsluttede kanter. Hammershøis værker taler til fantasien og lægger op til mange forskellige tolkninger.

Hammershøi var livet igennem optaget af fotografiet, både som selvstændig fotograf, men også af fotografiet som dialogpartner for maleriet. I de tre forelæsninger kommer vi tættere på Hammershøis malerisk-fotografiske univers og trækker tråde til de kunstnere i hans egen samtid, der som han var optaget af fotografiet samt til andre samtidige, som udgør det kunstneriske miljø, han var en del af.

Forelæsningernes temaer

  1. Vilhelm Hammershøi, Valdemar Schønheyder Møller og fotografiet. Første del af kunstnerens karriere

  2. Vilhelm Hammershøis sene værker. Danske og internationale samtidige

  3. Fotografiet som metode og praksis i slutningen af 1800-tallet: L.A. Ring, J.F. Willumsen, Johan Rohde, Ejnar Nielsen og P.S. Krøyer

Praktisk information

Tidspunkter
Mandag d. 30. september kl. 10.15-12
Mandag d. 7. oktober kl. 10.15-12
Mandag d. 21. oktober kl. 10.15-12

Pris 695 kr.
Købes via Folkeunviversitets hjemmeside

Tilmeld dig holdet her

Prisen inkluderer entré til museet

Forelæsningerne finder sted på museet udenfor den normale åbningstid