Menu

Efterårsferie på Den Hirschsprungske Samling

Onsdag den 17. oktober til søndag den 21. oktober

Tag familien under armen og kom forbi museet i efterårsferien. Her kan du læse om de spændende aktiviteter, som ugen byder på.

Tegneworkshop for børn med billedkunstner Laura Elaine Guiseppi

Tag børnene med til workshop med billedkunstner Laura Elaine Guiseppi, hvor vi skal udforske og eksperimentere med forskellige teknikker inden for tegning.

Vi starter med at gå på inspirationsjagt i særudstillingen Michael Ancher og KVINDERNE FRA SKAGEN, hvor vi undersøger, hvordan billedkunstneren Michael Ancher og hustruen Anna Ancher brugte lærredet og penslen for over 100 år siden. Bagefter laver vi vores egne værker på papir, som børnene kan indramme og tage med sig hjem - deres helt eget kunstværk.

Vi kommer til at tegne med både blyanter, farveblyanter og oliepastelkridt.

Workshoppen finder sted i museets sale fyldt med inspirerende kunstværker. Vi glæder os til to sjove, hyggelige og lærerige timer sammen.

Tid:
Onsdag, torsdag og fredag kl. 12-14

Aldersgruppe:
6-13 år

Pris for workshop:
Gratis

Entré:
Gratis for børn og unge under 18 år samt årskortholdere. 95 kr. for voksne.

Gå på opdagelse i vores tre særudstillinger

Udover børneworkshoppen inviterer vi også til at gå på opdagelse i vores faste samling og vores tre særudstillinger. I Michael Ancher og KVINDERNE FRA SKAGEN kan børnene gøre brug af vores gratis hæfte med sjove opgaver. De skal f.eks. prøve at lytte til malerier og finde billeder af kvinder med bare tæer.

Familiefrokost

Før eller efter jeres besøg kan I tage en frokost på Restaurant Under Uret eller Café Marzano og få 10 % rabat. Fremvis blot billetten, når I ankommer. Begge spisesteder ligger kun fem minutters gåtur fra museet.