Stillingsopslag museumsvagt/vært
Ledig stilling som museumsvagt/vært på Den Hirschsprungske Samling

Den Hirschsprungske Samling søger et antal museumsvagter/værter til deltidsstillinger med skiftende dag- og weekendvagter. Stillingen omfatter: Vagtjeneste, billetsalg og information til museets gæster, butikssalg, diverse forefaldende arbejde, herunder IT- og AV-support, samt tjeneste ved arrangementer. Museumsvagten/værten indgår i tjenesten med ansvar for blandt andet sikkerheds- og sikringsmæssige forhold m.v.

Faglige kvalifikationer
• ”Grundkursus for vagtfunktionærer”
• IT-kendskab på brugerniveau
• Gode mundtlige sprogkundskaber (min. engelsk og evt. tysk)
• Erfaring med opsætning af IT- og AV-udstyr
• Evt. erfaring fra lignende job

Personlige kvalifikationer
• Du er venlig, positiv, serviceminded og giver gerne en hånd med, hvor der er brug for det
• Du besidder ordenssans, overblik, ro, myndighed samt praktisk håndelag
• Du holder af at være en del af et team og er en god kollega

Arbejdstid
• Dag, aften og weekend op til 15 timer ugentligt. Museumsvagter/værter indgår i den overordnede vagtplan med de øvrige kollegaer, og arbejdstiderne vil variere
• Museet er åbent onsdag til søndag kl. 11-16, men vi holder jævnligt arrangementer uden for åbningstid

Løn
• Stillingerne aflønnes i henhold til gældende overenskomst for vagtfunktionærer, indgået mellem Finansministeriet og Serviceforbundet

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge. Vagtkorpset er bredt sammensat, fra studerende til pensionerede seniorer. Straffeattest skal forevises. Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte drifts- og sikkerhedschef David C. Noack på davnoa@hirschsprung.dk

Ansøgningsfrist: 18. september
Samtaler: umiddelbart herefter
Jobstart: 1. oktober ellers snarest muligt derefter
Ansøgning med relevante bilag sendes til: dhs@hirschsprung.dk

Den Hirschsprungske Samling er et statsligt kunstmuseum med egen bestyrelse, som rummer en fremragende samling af dansk kunst fra det 19. århundrede. Museet er grundlagt af tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og hans hustru Pauline. Samlingen omfatter malerier, skulpturer, tegninger og møbler samt kunsthistoriske arkiver og befinder sig i den fredede museumsbygning i Østre Anlæg. Læs mere om museet på www.hirschsprung.dk


Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Åbningstider fra 11. februar 2017:
Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16

Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Uge 32-36 er få af salene lukket pga. udstillingsopbygning. Museet har åbnet som normalt.

Tilmeld museets nyhedsbrev

FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading