UNDERVISNING FOR GYMNASIET, HF OG VUC
Vi tilbyder flere faste forløb i vores samling, men tilrettelægger gerne forløbet efter det tema I arbejder med. Nedenfor kan du læse om vores undervisningsforløb til unge og voksne elever.
Du kan booke undervisning her.

Dansk guldaldermaleri
Forløbet sætter fokus på den kulturhistoriske kontekst guldalderens billeder blev skabt i, samt de toneangivende røster i den nationalromantiske debat. Vi starter foran Eckersbergs billeder, og taler om den store indflydelse han fik på sin samtids kunstnere – og eftertidens.
Max. 25 elever.

Skagensmalerne
Forløbet fokuserer på skagensmalerens opgør med klassiske kompositionsprincipper og kunstnernes orientering mod nye strømninger. Friluftsmaleriet, studierne af lys, himmel og hav, og brugen af fotografiet som redskab i kompositionsdannelsen, er nogle af de punkter, forløbet vil komme omkring. Vi starter i museets store Krøyersamling, og slutter af med Michael og Anna Anchers værker. Max. 25 elever.

Det moderne gennembrud
Opgøret med guldalderens akademiske tradition markerer et skred i dansk billedkunst: det moderne gennembrud. Forløbet skitserer dette skifte, hvor debat skaber nye krydsfelter mellem kunst og samfund. Krøyers portræt af Brandes på talerstolen danner afsæt for en dialog med eleverne om periodens ideologiske strømninger. Max. 25 elever.

Symbolisme
Det indadvendte blik er gennemgående for figurer skildret i perioden. I værker af Hammershøi, Ejnar Nielsen og L.A. Ring genfindes den stille kontemplation, der ofte har religiøsiteten som udspring. Vi taler om periodens 'sjælelige gennembrud' og inddrager samtidens litteratur. Max. 25 elever.

Billedanalyse
Med billedanalytiske redskaber laver vi en komplementær gennemgang af udvalgte værker fra forskellige kunsthistoriske perioder: guldalder, naturalisme, det moderne gennembrud. På tværs af tid sammenligner vi bl.a. komposition, farveholdning, brugen af lys/skygge og indkredser dermed karakteristiske træk for perioderne. Max. 25 elever.

Hirschsprung - et museologisk forløb
Heinrich Hirschsprung startede sin samling af dansk kunst i 1860'erne. I 1911 åbnede Den Hirschsprungske Samling, og værkerne blev dermed tilgængelige for alle. Forløbets fokus er museologisk: Hvilket værdisæt og kunstsyn ligger til grund for Hirschsprungs indsamling? Og hvordan viser dette kunstsyn sig i museets ophængning af værkerne, der stort set ikke har ændret sig siden museet åbnede?
Max. 25 elever.

Vælg eget tema
Vi laver et undervisningsforløb i vores samling ud fra det tema, klassen arbejder med. Det kunne være landskabsmaleri, figurer i rum, kvindelige kunstnere m.m. Hirschsprungs samling dækker perioden ca. 1800-1910 og indeholder mange hovedværker fra de enkelte perioder. Max. 25 elever.


Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Åbningstider fra 11. februar 2017:
Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16

Kristi himmelfartsdag: 11-16

Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 75 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Tilmeld museets nyhedsbrev

FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading