DET MODERNE GENNEMBRUD:
PORTRÆT AF GEORG BRANDES SOM FOREDRAGSHOLDER





P.S. Krøyer
Portræt af Georg Brandes som foredragsholder 1901
Olie på lærred. 42,9 x 32,1 cm
P.S. Krøyer udførte denne skitse, da han havde fået bestilling på et portræt af Georg Brandes (1842-1927) til Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Brandes' kulturradikale ideer havde enorm betydning for Krøyers generation. Han mente, at idealismens sandhedsdyrkelse var et tankespind, og han troede på, at sandhed kun fandtes i det enkelte menneskes vilje til sandfærdighed. Hans krav om en mere samtidsorienteret litteratur, der forholdt sig til nutidens liv, var sammen med fransk inspiration med til at bane vejen for, at realismen og naturalismen fik fodfæste i den danske malekunst.

Dobbeltmoral og hykleri, moralske og religiøse fordomme skulle ifølge Brandes manes i jorden. Der var behov for at bygge et nyt værdisæt op. Virkeligheden skulle ikke ophøjes og forskønnes, men vises lige præcis som den tog sig ud. Tidens dogme var at gå ind i sin tid, at lægge fortiden bag sig og skildre det levende nutidige med mennesket i centrum. Brandes' samfundskritik indledtes med hans berømte forelæsninger på Københavns Universitet i 1871 om hovedstrømninger i det 19. århundredes europæiske litteratur. I Krøyers Portræt af Georg Brandes som foredragsholder står han på universitetets talerstol. Skitsen er malet med hurtige, fede penselstrøg i et tykt påsmurt lag, der i sin råhed og energi er sammenfaldende med Brandes' radikale tanker.

I 1888 præsenterede Brandes digterfilosoffen Friedrich Nietzsche i en forelæsningsrække og tilsluttede sig Nietzsches dyrkelse af det store menneske som kulturens kilde. Det var ved den tid, at den første fremskridtstro og optimisme, der kendetegnede 1870'- 80'erne svandt hen, og mere pessimistiske strømninger tog til.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16
Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Telefoniske henvendelser
Museets tlf. 3542 0336.
Tir-fredag kl. 10-14

Booking tlf. 35 44 09 51.
Man-torsdag kl. 10.14

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Omvisning og grupper
Ved gruppebesøg bedes I booke besøget på forhånd. Skriv til dhebok@hirschsprung.dk.
For booking af omvisning klik FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading