P.S. KRØYER I DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING:
PORTRÆT AF DIGTEREN HOLGER DRACHMANN





P.S. Krøyer
Portræt af digteren Holger Drachmann 1895
Olie på lærred. 43 x 31,8 cm
Venskabet mellem P.S. Krøyer og Holger Drachmann (1846-1908) kan måske bedst sammenlignes med et stormfuldt ægteskab med både op- og nedture. Meget tyder på, at de to mænds venskab begyndte at tage form i Paris i 1877, hvor de hver især befandt sig for at male. Drachmann var nemlig ikke bare en ordenes mester, digteren var også uddannet marinemaler, og begge dele havde bragt ham til Skagen i 1870’ernes begyndelse.

Drachmann virkede også som kunstkritiker, og lige så begejstret han kunne være for sine malende kollegers bedrifter, lige så sønderlemmende kunne han være i sin kritik. Heller ikke Krøyer blev sparet, når Drachmann satte sin hvasse pen til papiret. Men Drachmann var samtidig – og ikke ulig Krøyer – en agtet levemand, der tiltrak sig stor opmærksomhed: ”Han var altid opstemt af Vin, Kvinder og Poesi, og der var altid saadan et Jag og Stormvejr over ham,” erindrede forfatteren Svend Leopold om Drachmann.

Drachmann, der allerede tidligt søgte inspiration i Skagen, poserer her op ad en fiskerbåd med sin skitsebog stikkende op af lommen. Det lille maleri er en skitse til det portræt, som i dag hænger på Skagens Museum, men som oprindelig var bestilt af forlæggeren Jacob Hegel fra Gyldendal, der anlagde en portrætsamling af Nordens førende forfattere til sin hjem.

Trods de regelmæssige skærmydsler varede venskabet ved indtil Drachmanns død i 1908. Krøyer skulle overleve sin ven med kun et enkelt år, og som Drachmann blev Krøyer også stedt til hvile på Skagen.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16
Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Telefoniske henvendelser
Museets tlf. 3542 0336.
Tir-fredag kl. 10-14

Booking tlf. 35 44 09 51.
Man-torsdag kl. 10.14

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Omvisning og grupper
Ved gruppebesøg bedes I booke besøget på forhånd. Skriv til dhebok@hirschsprung.dk.
For booking af omvisning klik FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading