20 HOVEDVÆRKER:
SOMMERDAG VED SKAGENS SØNDERSTRAND





P.S. Krøyer
Sommerdag ved Skagens Sønderstrand 1884
Olie på lærred. 154,5 x 212,5 cm
Sommerdag ved Skagens Sønderstrand er P.S. Krøyers (1851-1909) første monumentale værk med stranden og de badende børn som hovedmotiv. Horisonten er lagt højt, og perspektivet bliver derved vippet drastisk. Dristig er desuden den diagonale linje, der deler forgrunden i store, tomme flader af vand og sandstrand.

I mellemgrunden breder de badende drenge sig som en frise, der afsluttes inde på land af den strutmavede pige. Hun har i modsætning til drengene ikke fået lov til at komme i vandet og står derfor og surmuler lidt.

Med fabelagtig sikkerhed har Krøyer fanget de flimrende reflekser i havet i baggrunden, sommerdagens transparente luft og de dovent skvulpende bølgeslag mod sandstranden.
Forekomsten af sandkorn i maleriets pigmentfarver viser, at Krøyer har dyrket friluftsmaleriet i den yderste konsekvens, idet han har arbejdet med det store lærred på stranden direkte foran motivet.





Tilbage


INFO/
FIND VEJ:



DEN HIRSCHSPRUNGSKE
SAMLING
Stockholmsgade 20
2100 København Ø

Tlf. 3542 0336
dhs@hirschsprung.dk


ÅBNINGSTIDER:

Åbningstider fra 11. februar 2017:
Mandag-tirsdag: lukket
Onsdag-søndag: 11-16

Lukket 23.-26 og 31. december samt 1. januar.

Entrépris
Enhedspris på alle billetter 85 kr.
Børn og unge under 18 gratis

Uge 32-36 er få af salene lukket pga. udstillingsopbygning. Museet har åbnet som normalt.

Tilmeld museets nyhedsbrev

FIND VEJ





Kontakt: Medarbejdere



Søg på siden:
Loading